Fælles sogneudflugt den 20. august 2024

Emil Nolde kan betragtes som både dansk og tysk kunstner. Han voksede op nord for den nuværende grænse i det sydlige Sønderjylland, som dengang var tysk. Da grænsen blev fastlagt der, hvor den går i dag i 1920, valgte han at blive dansk statsborger til trods for, at han gav udtryk for at se sig selv som værende tysk. Emil Nolde er én af vore mest kendte kunstnere fra det 20. århundrede og er samtidig en af første malere indenfor ekspressionismen. Han er i særlig grad kendt for sin brug af farver, som han formåede at skabe et helt særligt udtryk med i sine billeder. Han er derudover kendt for sine akvareller, en stilform, som gennem ham har genvundet sin fortjente popularitet i kunstverdenen.

Hjerpsted Kirke ligger lidt vest for landsbyen Hjerpsted og har en af de smukkeste udsigter i Sønderjylland. Den lå angiveligt oprindelig midt i sognet, hvilket vil betyde, at sognets vestgrænse må have været øen Jordsand, en hallig ca. otte kilometer fra kysten. Den har da også tidligere været beboet, men havet fortærede den efterhånden, så den i dag er helt forsvundet.

Pris: 250 kr. pr. person (betales på dagen). Husk at medbringe gyldigt pas!
Tilmelding ved Marianne Elneff Bertelsen på mail: maeb@km.dk – senest den 6. august 2024